Farver med følelser

Kender du dét der med, at nogen farver vækker følelser?

Jeg kom til at tænke på det den anden dag, da en af mine teststrikkere sendte mig et billede af dét garn, han havde valgt til sin teststrik. Det er den smukkeste farve, jeg længe har set. Den farve, som man vist nu om stunder kalder egern-farve. Det er et tweedgarn med små bomber af farver, der alle understreger grundfarven og giver den en fantastisk dybde.

Jeg var netop stået af toget for at besøge mit barndomshjem. Vi går for tiden og rydder op med henblik på salg, og det er en hård proces sådan at rydde op efter 50 års samliv, som også er min og mine brødres barndom, ungdom og tidlige voksenliv, og nu vores børns barndom.

Denne tid er derfor fyldt med minder og erkendelser, og jeg skulle mødes med mine brødre i huset. Og selvom vi er gode til at støtte hinanden, så føler jeg mig skrøbelig.

Og lige midt i alt det, modtog jeg billedet, som gav et sug helt ned i bunden af maven: En af min mors yndlingsfarver!

Jeg er født i 70’erne, og hjemme hos os dyrkede vi karrygul, mørkebrun, mørkegrøn og rustfarvet.

Den rustfarvede har jeg altid holdt særligt meget af, og det første, jeg strikkede, var et skorstensrør i rustfarvet garn, som kradsede helt forfærdeligt. Jeg strikkede det rundt på små pinde i glatstrik. Så det var også første gang, jeg stiftede bekendtskab med rundpinde.

Barndomsminderne stod pludseligt så stærke, at jeg kunne lugte min mors parfume og fik våde øjne. Tænk, hvad kroppen husker?

Når mine teststrikkere spørger mig om min holdning til farvevalg, så plejer jeg at svare, at farver er energi, og at man skal strikke i en farve, som har en god energi.

Vi bruger mange timer på vores håndstrik, og vi skylder os selv, at det garn og den farve, vi vælger, giver glæde fra fingerspidserne og ned i tæerne.