Hvor svært kan det egentlig være at lave en strikkeopskrift?
....jeg har da strikket mange bluser ud af hovedet uden at måtte trævle op.
Sådan plejede jeg at tænke! Men nu hvor jeg har slået mig ned som strikdesigner, er det gået op for mig, hvor mange små og store ting der følger med, når man skal sikre, at en opskrift kan læses og følges af mange forskellige strikkere.
Lad os lige tage et kig på, hvad det egentlig tager at udvikle en opskrift - når man er mig! Andre gør det givetvis på en smartere, hurtigere, mere effektiv og tjekket måde - jeg tager gerne imod ideer, for tid er en mangelvare i min lille enkeltdames-virksomhed.
1) Ideen skal opstå….ikke noget problem, det sker hele tiden og koster gratis, når jeg alligevel er ude at løbetræne eller burde gøre noget andet
2) Der skal vælges garn, laves strikkeprøver, testes teknikker, og designet skal tænkes igennem – både teknisk og ift. pasform og størrelser. Det er af og til et problem, og det tager altid længere tid, end jeg tror
3) Der skal laves beregninger til 5-8 størrelser. Jeg har et princip om at være så inkluderende som muligt, og lige ift. beregning af størrelser kan jeg godt blive lidt træt af det princip – det er helt klart her, jeg er svagest
4) Opskriften skal beskrives ordentlig, så den kan læses og følges af andre end mig selv. Det lykkes aldrig i første forsøg, sjældent i andet, ofte i tredje, altid i fjerde forsøg
5) Jeg teststrikker opskriften og retter til. Hvor lang tid tager det dig at strikke en str. M? Ja, ikk? Og husk så på, at jeg både skal følge opskriften nøje og rette til undervejs (det er jo netop formålet med teststrik)
6) Jeg får 2 andre til at teststrikke – helst en meget erfaren, som kan forholde sig til mine tekniske valg, og en mindre erfaren som kan fortælle mig, hvor jeg er uklar i sproget eller bør lave en instruktionsvideo
7) Jeg laver instruktionsvideoer til YouTube. Det er stadig grænseoverskridende for mig, men jeg er lidt mindre bange hver gang
8) Jeg sender det hele til Tech editing. Hun er super dygtig og ser dét, jeg troede, at ingen ville se. Og så strammer hun op på det sproglige og gør opmærksom på evt. fejl, eller forklarer mig meget pædagogisk hvordan jeg burde gøre – tak!
9) Jeg skriver opskriften igennem igen og forbereder tekster til den danske version af instruktionsvideoerne
10) Jeg sender endnu engang det hele afsted – nu til oversættelse til engelsk
11) Jeg læser den danske version igennem igen, inden jeg tekster og uploader videoerne til YouTube. Her bliver jeg atter træt af mit princip om en inkluderende tankegang, for alle andre lægger tilsyneladende videoer op uden at tekste dem….måske fordi det tager så lang tid? Men jeg tænker, at de skal være tilgængelige for dem uden hørelse, eller hvis man sidder et sted uden at kunne sætte lyd på
12) Jeg modtager den engelske udgave, skriver den igennem og tekster den engelske version af videoerne. Nu er jeg for alvor træt af min beslutning om at tekste alle videoer. Er der overhovedet nogen, som værdsætter, at jeg gør det?....spørger jeg mig selv
13) Jeg gør begge versioner klar til layout. Nogle billeder har jeg taget undervejs, andre skal jeg overbevise min mand om, at han gerne vil stå model til….hvor fedt er det lige at komme træt hjem fra arbejde, og så står konen klar med kamera, nystrøget skjorte og håndstrikket slips?
Nogle gange sidder der stadig strikkepinde i slipset (schyyy!), fordi billedet skal tages nu…som i NU, hvor solen skinner. Men det er svært at binde en slipseknude, når Magic Loop stritter imod, hele familien er ramt af ulvetime….og man ikke har fået nok kaffe
14) Jeg modtager den danske opskrift fra layout til tjek. Jeg bruger to skærme. På min pc har jeg teksten i Word, og på den store skærm har jeg pdf’en. Så tjekker jeg med en fedtet pegefinger på den store skærm ord for ord, tal for tal. Jeg tjekker, at alle billeder sidder rigtigt, at alle links virker, bl.a, bl.a, bl.a. Jeg har fundet ud af, at hvis jeg lover mig selv chokolade bagefter, så går det hurtigere
15) Jeg sender tilbage med kommentarer. Heldigvis er vi ved at være ret tjekkede i vores samarbejde. På dette tidspunkt er jeg også mentalt ved at være mæt af opskriften, men jeg kan se mållinjen og krydser fingre for, at den ikke rykker sig
16) Jeg modtager atter opskriften – nu til godkendelse. Ofte er den der allerede i første forsøg, men af og til har noget alligevel rykket sig siden første version, eller jeg overså noget
17), 18) og 19) er gentagelse af 14, 15, 16 – bare med den engelske version
20) Jeg lægger en beskrivelse af den danske opskrift op på min hjemmeside, lægger billeder op og skriver en følgetekst, så du er bedst muligt informeret inden et køb
21) Jeg laver en engelsk oversættelse af følgeteksten til opskriften og lægger op på den engelske version af min hjemmeside
22) Jeg uploader den engelske og danske version til FetchApp, så du automatisk får opskriften tilsendt, når købet er gået igennem
23) Jeg gør det samme på Ravelry, så opskriften også kan købes der
24) Jeg gør opslag klar til Instagram og Facebook. Det nytter jo ikke noget, at man har et fedt produkt, hvis det er hemmeligt, vel?
25) Jeg krydser fingre for, at nogen liker, kommenterer og deler – selv hvis de ikke køber min opskrift. Af samme grund har jeg under hvert produkt på min hjemmeside indsat muligheden for at dele på sociale medier.
Hvis man vil mig det godt, og synes at jeg laver nogle fede ting, som andre skal kende til, så kan man nemlig nemt hjælpe mig med at komme længere ud end til min nærmeste familie.