Jeg har det bare bedst i de farver, jeg plejer at gå med!

Kender du det? Det dér med, at man(d) har sine yndlingsfarver? En eller flere favoritfarver, som man altid ender med, selvom man virkelig synes, at man har gjort sig umage med at (overveje) at prøve noget nyt?

Det kan f.eks. være, at ALLE andre ser godt ud i lys lilla (som er en af denne sæsons farver til mænd), men at hele kroppen skriger, når man forestiller sig:

Hvordan vil jeg se ud i den farve?

Sådan har jeg det i hvert fald tit selv.

Min udokumenterede tese er, at vi er præget fra en tidlig alder ift., hvilke farver der klæder os. Jeg er selv vokset op med, at rødhårede mennesker ikke kan bruge pink. Og at dem, som er meget lyse i huden, som mig selv, ikke kan bruge stærke farver, fordi farverne så dominerer for meget.

Det er ærgerligt, når man som jeg elsker stærk rød og pink og gul og grøn og lilla og bl…ja okay, det der med den blå farve, det arbejder jeg stadig på.

Min go-to farve er grøn, og det er OK. Men jeg bliver ved med at skubbe mig selv til at undersøge andre farver. Ofte finder jeg ud af, at en ’ny’ farve eller farvenuance klæder mig uventet godt.

Jeg finder typisk ud af, at farven klæder mig, fordi en anden fortæller mig det. Det er ofte en fremmed, altså en person, som ikke kender mig, og måske netop derfor ser mig, som jeg ser ud, hvis du forstår.

Det har overrasket mig, hvor meget det glæder, når et menneske på den måde udtrykker sin umiddelbare og positive reaktion. Derfor er jeg blevet  bedre til selv at huske at fortælle andre, når de bærer en farve, som klæder dem. Ligesom jeg husker at sige pænt tak for ordene!

Jeg vil gerne bidrage til dét, jeg kalder FARVEMOD blandt os strikkere, og derfor vil du fortsat se mig lave mine strikkeopskrifter til mænd i en bred farveskala.

Vidste du for øvrigt, at den der farve klæder dig vildt godt?