…om hvordan jeg lærte at se blåt!

På det første semester på Strikdesignuddannelsen fik vi stillet en opgave: Gå ud og tag billeder af en farve, du ikke normalt arbejder med.

Det var ikke svært for mig at beslutte hvilken farve. Jeg har aldrig – som i ALDRIG – kunne lide blå. Blå passer til cowboybukser, og derudover behøver farven ikke at være i mit liv....tænkte jeg!

Nu cyklede jeg pludselig rundt i København og tog billeder af variationer over blå.

Det er vildt, så meget blåt jeg aldrig har lagt mærke til før. Jeg måtte erkende, at jeg simpelthen har været blå-blind. Jeg lagde mærke til trafikskilte, jeg ikke har set før (måske lidt flovt); hvor mange blå biler der findes; blå huse(!); blå himmel (ok, det er sjældent i Danmark); blå cykler; frakker; sko; gavlmalerier; bøger – og faktisk også en hel del ting i mit ellers så blå-fri hjem (?). Pludselig opdagede jeg simpelthen farven blå.

Det gav anledning til en del refleksion. Jeg har ikke problemer med at se farver, så hvorfor har jeg aldrig set blå før? Pludselig slog det mig, at jeg er blevet præget af min mor, som aldrig har kunne lide blå!

Erkendelsen gjorde, at jeg nu kunne se det smukke i farven blå, og dens toner og nuancer gjorde tilmed farven interessant for mig at arbejde med.

Med andre ord, så er beslutningen nu truffet, at blå skal have en chance for at imponere mig. Af samme grund vil du komme til at se mere blåt i mine strikkeopskrifter, og p.t. arbejder jeg på et design, ’Mr. Blue’ – en strikkeopskrift til mænd, som bliver en t-shirt (vistnok også med lange ærmer).

Er der nogen farver, som du ikke ser? Og hvad ville der ske, hvis du forsøgte at se dem i en nyt lys?