Vidste du, at jeg er vild med mandlige teststrikkere?
Har du lagt mærke til, at jeg er vældigt glad for at bruge mandlige teststrikkere? Jeg tænkte, at du gerne vil vide hvorfor?
Der er 3 grunde:
1) Jeg arbejder med strik til mænd, og mine primære kunder er mænd, der strikker til sig selv. Så det giver mening at bruge mandlige teststrikkere, som strikker til sig selv.
De kan jo så tilmed give mig feedback både som strikkere og som bærere af det færdige produkt. På den måde kan jeg få en dialog med én, som både forstår strik, strikkeopskrifter og hvordan tøjet føles at have på.
2) Jeg vil gerne skabe fokus på alle de mænd, der strikker. Min baggrund er inden for menneskerettigheder, og jeg søger altid aktivt at ændre fordomme og stereotype ideer, ligegyldigt hvor jeg er, og hvad jeg laver.
3) Jeg er i det hele taget bare ret vild med mænd. Det har jeg altid været, og jeg synes, at det er en rigtig god grund!