Strikketips og -teknikker
I mine designs arbejder jeg altid med udgangspunkt i de teknikker, som giver den smukkeste og bedste løsning. Nogle gange er det en simpel teknik, og andre gange er det nødvendigt med en mere kompliceret teknik for at nå det rigtige resultat.
Det kan også være, at jeg ændrer lidt på en kendt teknik for at tilpasse den mit design og opskrift.
Jeg vil gerne hjælpe dig bedst muligt igennem opskriften til et smukt resultat. Derfor bruger jeg en del tid på at lave instruktionsvideoer, som ligger på min YouTube kanal. I hver enkelt opskrift finder du et link til lige præcis dén teknik, jeg refererer til.
Af og til skriver jeg et blogindlæg om noget strikketeknisk. Du finder links til dem nedenfor:
- Sådan laver du en strikkeprøve!
- Sådan laver du en vikleprøve!