Soulmate
Soulmate
Soulmate
Soulmate
Soulmate

Soulmate

Normalpris
35,00 kr
Normalpris
Udsalgspris
35,00 kr
Pris pr. stk.
pr. 
Tilgængelige
Udsolgt
Inklusive moms.

Dette er en rustik og fed halsedisse med hætte. Halsedissen har høj krave med slids og snoninger – og en vikingeinspireret facon, som fremhæver skuldrene og varmer ned foran på brystet, hvor frakken eller jakken ofte er åben.

Ideen til halsedissen opstod, da jeg stødte på det lækre alpakagarn fra Frisenvang. Det slog mig, at verden mangler en maskulin halsedisse i bæredygtigt garn. Alpakagarnets tyngde understreger det maskuline look, og jeg forestiller mig mænd gå rundt i Københavns gader med en varm og blød halsedisse under cowboyjakken. Hætten giver et lidt street-agtigt udtryk.

Teknikker og sværhedsgrad

Halsedissen strikkes rundt oppefra og ned i ét stykke. Derefter samles masker op til at strikke hætten, og der laves en løbegang til hættesnoren, som også strikkes.

Der er ingen montering, udover at der skal hæftes ender. Og så skal du enten kunne - eller have lyst til at lære - at strikke en hestetømmekant (I-cord på engelsk), som er den teknik, der bruges til hættesnoren.

Du vil også skulle slå masker op med italiensk opsamling og lukke af med italiensk aflukning. Og så vil du skulle samle masker op, lukke masker af, lave forskellige typer indtagninger, og sy sammen med maskesting. Hættens kant hæftes og lukkes af samtidig.

Halsedissen er således en lille rundtur i forskellige teknikker, som du kommer til at støde på i andre opskrifter….hvis du ikke allerede har gjort det.

Det bliver sjovt.

Halsedissen strikkes på pind 4,5 mm og 5 mm, så det hele går overraskende hurtigt at strikke.

Som altid har jeg lavet instruktionsvideoer til at hjælpe dig godt igennem strikkeopskriften, ligesom jeg har gjort mig stor umage med at forklare alle instruktioner meget grundigt.  

Størrelser

Halsedissen findes i 8 herrestørrelser: (XS) S (M) L (XL) XXL (XXXL) XXXXL. Halsmål (37) 39 (41) 43 (45) 47 (49) 49 cm.

Strikkefasthed

Glatstrik: 16 m/10 cm og 23 p/10 cm med dobbelt garn på pind 4,5 mm.
Dobbeltstrik: 25 m/10 cm og 24 p/10 cm med dobbelt garn på pind 4,5 mm.
Mønsterstrik: 25 m/10 cm og 26 p/10 cm med dobbelt garn på pind 5 mm.

Garn 

Halsedissen strikkes i dobbelt tråd Royal/Baby alpakauld fra Frisenvang. Garnet består af 90-95 % babyalpakauld og 5-10 % royal alpakauld. Det løber 250-300 m/100 g.

Til de 4 mindste størrelser skal du bruge 3 fed, og til de 4 største skal du bruge 4 fed.

Ulden opkøbes fra lokale småavlere og håndspindes og farves efter traditionelle metoder hos en lille gruppe håndværkere i Marcapataregionen i Perus Andesbjerge. Køb af garnet støtter lokalbefolkningen på deres rejse mod bedre leveforhold.

Husk at lave en strikkeprøve af hensyn til størrelsen på det færdige produkt.

Opskriften findes på dansk og engelsk. Når købet er gået igennem, modtager du en e-mail med link til opskriften på begge sprog.

The pattern is available in Danish and English. Upon purchasing, you receive an e-mail with a link to the pattern in both languages.

æ